Bliver økosystemet påvirket af genteknologien? Er det risikofrit at udsætte genmodificerede planter i naturen? Problemstillinger af denne type forekommer ofte i GMO-debatten.
Kritikere har blandt andet hævdet, at genmodificerede planter kan bevæge sig til andre miljøer end marken og dermed skade økosystemet.
Fortalerne mener, at egenskaber som tolerance overfor visse ukrudtsbekæmpelsesmidler eller skadedyr kan medføre en reduceret miljøbelastning.
Når man skal vurdere nytte såvel som miljørisiko i forbindelse med genteknologien, er der en række centrale spørgsmål at stille: Hvad er det for en egenskab, planten har fået tilført, hvilken plante skal egenskaben sættes ind i, og hvor skal planten dyrkes?
Brug menuen til venstre for at læse mere om genmodificerede afgrøder og miljøet.